{"id":91792,"date":"2026-01-20T15:03:45","date_gmt":"2026-01-20T15:03:45","guid":{"rendered":"https:\/\/healthinyourplanet.com\/?p=91792"},"modified":"2026-01-20T15:03:46","modified_gmt":"2026-01-20T15:03:46","slug":"vigtigheden-af-at-kede-sig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/healthinyourplanet.com\/?p=91792&lang=da","title":{"rendered":"Vigtigheden af at kede sig:"},"content":{"rendered":"

Vigtigheden af at kede sig:<\/strong><\/h1>\n\n\n
\"\"
Samling af stilfulde ure p\u00e5 beige v\u00e6g<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n

“At kede sig er vigtigere, end vi tror.”<\/strong><\/h2>\n\n\n

N\u00e5r vi konstant har travlt, arbejder h\u00e5rdt og p\u00e5tager os projekter hver dag, fester hele natten og rejser rundt i hele verden…<\/p>\n\n\n

At kede sig giver os mulighed for at holde en pause i dette konstante kapl\u00f8b. Som et metaforisk citat: n\u00e5r vi keder os, giver det os mulighed for at “se os selv i et spejl”, et \u00f8jeblik, der er meget vigtigt og m\u00e5ske endda afg\u00f8rende, som nogle skrifter antyder. Det giver os chancen for at l\u00e6re mere om os selv og hvem vi virkelig er.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi aldrig tillader os selv at kede os, risikerer vi, at der opst\u00e5r en kl\u00f8ft mellem vores indre og ydre selvbillede.<\/p>\n\n\n

For at forklare det p\u00e5 en anden m\u00e5de, er det som om vores “ego” vokser meget uden at vi er klar over det. Vores eget billede af os selv vil v\u00e6re godt, smukt, magtfuldt; men pludselig, i vores kontekst, i vores verden, indser vi m\u00e5ske, at vi udadtil ikke er s\u00e5 succesrige, som vi tror.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi bliver klar over kl\u00f8ften mellem disse to billeder af os selv, kan det v\u00e6re som at f\u00e5 en spand koldt vand i ansigtet.<\/p>\n\n\n

Det er et \u00f8jeblik, hvor vi kan f\u00f8le os helt alene…<\/p>\n\n\n

Helt fortabte, med sv\u00e6rt ved at elske os selv og derefter ogs\u00e5 elske andre mennesker. At f\u00f8le sig alene betyder at v\u00e6re “helt alene”. For at give et eksempel kan det v\u00e6re som at v\u00e6re i et m\u00f8rkt rum i lang tid (selv n\u00e5r vi har venner eller familie omkring os). Filmen Passengers<\/em> viser en scene, hvor hovedpersonen g\u00e5r uden for et rumskib for at se stjernerne. Filmen The Fountain<\/em> viser en karakter, der mediterer\/ud\u00f8ver mindfulness i en parallel verden. Ved at se disse to forskellige scener og film kan vi huske disse \u00f8jeblikke, hvis vi en dag skulle blive deprimerede.<\/p>\n\n\n

Det er et \u00f8jeblik, hvor vi er n\u00f8dt til at s\u00f8ge hj\u00e6lp hos vores l\u00e6ger og familie; det er meget vigtigt. For det kan v\u00e6re meget sv\u00e6rt at komme tilbage fra dette m\u00f8rke rum, denne parallelle verden\/virkelighed alene. Tidligere var der et navn for depressiv lidelse: den blev kaldt manisk depressiv<\/em>, hvilket betyder depression, der opst\u00e5r igen og igen, og som er sv\u00e6r at komme ud af.<\/p>\n\n\n

Noget, vi siger, og som er helt sandt, er:<\/p>\n\n\n

“Husk, at der altid er mennesker, der elsker dig i n\u00e6rheden.”<\/strong><\/h2>\n\n\n

Det virker som en simpel id\u00e9, men n\u00e5r vi befinder os i dette tomme, m\u00f8rke rum, som tidligere forklaret, er det et \u00f8jeblik i vores liv, hvor vi kan glemme det fuldst\u00e6ndigt.<\/p>\n\n\n

Vi tror generelt, at ingen elsker os, som om ingen er interesseret i os. Men det er ikke virkeligt; det er ikke muligt. N\u00e5r vi ser p\u00e5 det flere gange, indser vi, at det ikke er virkeligheden. Der er altid mennesker, der elsker os. Det er psykologisk sv\u00e6rt, fordi vores sind konstant svinger op og ned.<\/p>\n\n\n

Dette indtryk opst\u00e5r, fordi alle har deres eget travle liv og deres egne problemer. Men det er n\u00f8jagtig det samme for os. Hvis man t\u00e6nker over det, s\u00e5 er man ogs\u00e5 travlt optaget af alt muligt, n\u00e5r man har det godt og har travlt med sit liv, og det betyder ikke, at man ikke elsker andre mennesker.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi kommer igennem denne depression, indser vi, at tingene er ved at vende tilbage til det normale. Som tidligere vender vores relationer til familie og venner over hele verden tilbage til det normale.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi er deprimerede, er det aldrig et problem med k\u00e6rligheden mellem dig og dine venner eller familie; det er hovedsageligt et kommunikationsproblem. Vanskeligheder med at udtrykke os selv og forst\u00e5 andre, alt sammen forstyrrelser for\u00e5rsaget af vores tankegang.<\/p>\n\n\n

Denne tankegang g\u00f8r det sv\u00e6rere at tage vare p\u00e5 os selv og \u00f8ger vores overf\u00f8lsomhed. Og denne overf\u00f8lsomhed g\u00f8r, at tingene omkring os bliver sl\u00f8rede. Vi er ikke l\u00e6ngere i stand til at fokusere, v\u00e6re opm\u00e6rksomme, forst\u00e5 tingene eller v\u00e6re klare i vores handlinger. Vi bliver generelt triste efter hver samtale med andre og tager tingene for alvorligt. Det skyldes hovedsageligt denne overf\u00f8lsomhed, som overbelaster os.<\/p>\n\n\n

Nogle gange forklarer psykiatere “depression” som at vores “hjem” bliver fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt af et jordsk\u00e6lv. Vi er ikke i stand til at kontrollere noget, n\u00e5r det sker, og vores hjem er fuldst\u00e6ndig \u00f8delagt bagefter. Vi er n\u00f8dt til at g\u00e5 trin for trin for langsomt at genopbygge det; ligesom vores helbred.<\/p>\n\n\n

Depression kan ogs\u00e5 give indtryk af, at man mangler noget… at man konstant er tr\u00e6t af det hele. For eksempel kan vi \u00f8nske at \u00e6ndre vores tankegang ved at tage p\u00e5 ferie, f\u00e5 nyt pust, have det sjovt, m\u00f8des med venner, feste og tro, at vi kan fokusere p\u00e5 noget andet end vores problem.<\/p>\n\n\n

Problemet er: venner eller familiemedlemmer kan v\u00e6re hj\u00e6lpsomme, “hvis”<\/em> de allerede er klar over, hvordan de skal reagere p\u00e5 denne aktuelle mentale tilstand; hvis de har en vis uddannelse eller viden om psykiatri og depressive lidelser.<\/p>\n\n\n

Grundl\u00e6ggende er det kun l\u00e6ger eller sundhedspersonale, der virkelig kan hj\u00e6lpe eller vejlede os i denne type situationer. Selv familiemedlemmer kan nogle gange have store vanskeligheder med at hj\u00e6lpe. Det er generelt bedre at have en person uden for familien eller vennekredsen, s\u00e5som l\u00e6ger, psykiatere eller psykologer, til at reagere i denne type situationer.<\/p>\n\n\n

Mindfulness-l\u00e6rere forklarer undertiden denne “tankegang” ved at forestille sig et glas fyldt med vand med “st\u00f8v” i bunden. Hvis vi ryster glasset, bliver vandet pludselig helt uklart og uklar p\u00e5 grund af st\u00f8vet, der bev\u00e6ger sig i vandet.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi er deprimerede, kan vores sind sammenlignes med dette glas vand, der bliver helt uroligt; vores sind bliver t\u00e5get, uden at vi er i stand til at fokusere p\u00e5 noget.<\/p>\n\n\n

Folk kan bede deprimerede mennesker om hvad som helst, men de vil have store vanskeligheder med at sige eller g\u00f8re noget. Det er ikke deres skyld.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r vi er deprimerede, er der ikke meget andet at g\u00f8re end at passe p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n

N\u00e5r nogen har et helbredsproblem, skal vi v\u00e6re klar over, at det kan tage lang tid at komme sig fuldst\u00e6ndigt, afh\u00e6ngigt af hvor l\u00e6nge problemet har eksisteret.<\/p>\n\n\n

Nogle gange tager det mindst seks m\u00e5neder, og nogle gange endda \u00e5r, at komme sig helt efter dette problem, fordi du ikke har kontrol over noget; din krop skal komme sig efter dette.<\/p>\n\n\n

Siden COVID-pandemien har symptomerne p\u00e5 COVID gjort tingene endnu sv\u00e6rere med langvarige COVID-symptomer. Vores helbred er endnu mere skr\u00f8beligt i dag.<\/p>\n\n\n

Det er et meget sv\u00e6rt \u00f8jeblik, fordi vi gerne vil have det bedre med det samme, og vi er generelt ut\u00e5lmodige. N\u00e5r vi er deprimerede, har vi st\u00f8rre sv\u00e6rt ved at v\u00e6re t\u00e5lmodige, men jo mere vi bliver aktive uden at passe p\u00e5 os selv, jo mere ryster vi glasset, og jo mere uklart bliver det.<\/p>\n\n\n

Det kan v\u00e6re en ond cirkel; derfor har vi brug for l\u00e6gernes hj\u00e6lp til at komme ud af dette “m\u00f8rke rum”. Ellers kan det v\u00e6re meget sv\u00e6rt. Vi bliver generelt overf\u00f8lsomme over for alt, “overkritiske” over for os selv, i en konstant cyklus af “personlig ford\u00f8mmelse”, hvor vi ikke elsker os selv og f\u00e5r stadig st\u00f8rre problemer med andre.<\/p>\n\n\n

I dette \u00f8jeblik bliver vores sind overbelastet af tanker, og det g\u00e6lder i endnu h\u00f8jere grad om natten. Et godt r\u00e5d er at have papir og pen liggende ved siden af sengen, s\u00e5 vi kan skrive ned, hvad vi t\u00e6nkte om natten. (I \u00f8vrigt findes der nu digitale tablets, hvor man kan skrive sine ideer ned, som om det var p\u00e5 en tavle eller i en notesbog.)<\/p>\n\n\n

Et andet godt r\u00e5d er: om natten (uanset om vi er deprimerede eller ej) har vi generelt dr\u00f8mme eller nogle gange mareridt. Det er meget godt at fors\u00f8ge at skrive vores dr\u00f8mme ned p\u00e5 papir. Det er nyttigt for os selv og psykiatere at forst\u00e5 betydningen bag disse dr\u00f8mme, fordi vores dr\u00f8mme er vores underbevidsthed, der taler til os.<\/p>\n\n\n

Noget andet, man skal huske p\u00e5, er: N\u00e5r vi har et problem med, at vores “ego” bliver for stort og “konstant grubler” i en ond cirkel, kan vi indse, at vores sind generelt sidder fast i to kategorier af tanker, der kan defineres som: “Altid mig” eller “Aldrig mig”.<\/p>\n\n\n

Vores ego opfanger alt og vender det konstant til vores fordel eller ulempe. Vi kan ikke f\u00f8le os godt tilpas i denne tilstand. At t\u00e6nke konstant “Altid mig<\/strong>” eller “Aldrig mig<\/strong>“; Det er nyttigt at indse dette og tage afstand fra denne vendende cirkel og vores tankegang. For vores krop og fysiske helbred kan vi ogs\u00e5 f\u00f8lge (Link<\/a><\/em>), (Link<\/a><\/em>).<\/p>\n\n\n

Der er en god film, der handler om den proces, hvor vi som b\u00f8rn konstruerer os selv. Det er filmen To Be and to Have<\/em>. (Denne film har ikke direkte relation til emnet depression, men hj\u00e6lper med at forst\u00e5, hvordan vi konstruerer os selv i barndommen.)<\/p>\n\n\n\n\n

N\u00e5r vi vokser op, er det vores relationer til andre, der er med til at forme os som mennesker. Vi siger nogle gange, at “vi skaber os selv gennem andre”, men at v\u00e6re alene kan ogs\u00e5 hj\u00e6lpe os med at forst\u00e5 vores “indre jeg” bedre.<\/p>\n\n\n

Jeg h\u00f8rte engang p\u00e5 radiostationen “France Inter”<\/em> en fransk politisk journalist og redakt\u00f8r ved navn Guy Birenbaum forklare sin depression. Han beskrev sig selv som en person, der dyrkede meget sport, var bevidst om mindfulness og var opm\u00e6rksom p\u00e5, at depression er et problem, der findes overalt. Han forklarede, at han var chokeret over den h\u00f8jreekstremistiske fremgang i Europa i de senere \u00e5r, og sagde med sine egne ord, at han bogstaveligt talt var “knust” og ramt af en dyb udbr\u00e6ndthed, uden nogensinde at have troet, at han ville f\u00e5 en s\u00e5dan depression.<\/p>\n\n\n

Jeg taler om Guys depression, fordi jeg, da jeg h\u00f8rte hans historie, inds\u00e5, at depression kan ramme hvem som helst. Selv om vi er veluddannede og meget vidende, kan vi stadig f\u00e5 depression. Ingen er helt beskyttet mod det. Vi tror, at folk omkring os har det godt, men det er generelt fordi vi ikke ofte ser mennesker lide.<\/p>\n\n\n

Christophe Andr\u00e9 er psykiater og l\u00e6ge p\u00e5 Saint-Anne Hospital i Paris, hvor han bruger mindfulness til at hj\u00e6lpe mennesker med at helbrede sig selv. I sin bog skriver han:<\/p>\n\n\n

“Husk<\/strong>, at de fleste mennesker omkring dig allerede har v\u00e6ret gennem helvede<\/strong>
mere end \u00e9n gang.<\/strong>“<\/h2>\n\n\n

Der er mange grunde til, at vi f\u00f8ler, at vi skal vise, at vi har det godt og er i orden. Har du forresten bem\u00e6rket, at n\u00e5r nogen sp\u00f8rger, om du har det godt, svarer vi som regel “ja”, selvom det ikke er tilf\u00e6ldet? Vi har nogle gange sv\u00e6rt ved at sige, at vi ikke har det godt. M\u00e5ske fordi vi ikke \u00f8nsker at vise vores problemer til andre. Vi f\u00f8ler os travle og \u00f8nsker at v\u00e6re succesrige, og det g\u00f8r os bange for at vise vores s\u00e5rbarhed eller svaghed. M\u00e6nd er generelt kendt for at have en st\u00f8rre tendens end kvinder til at skjule deres f\u00f8lelser for andre.<\/p>\n\n\n

Det er meget sj\u00e6ldent at v\u00e6re konstant glad og sige, at alt er i orden. Alle skal v\u00e6re forsigtige og passe p\u00e5 sig selv. Vi skal hele tiden minde os selv om, at depression kan ramme hvem som helst. Nogle gange er det endda det modsatte: Det er dem, der altid virker glade, der har st\u00f8rst risiko for at blive deprimerede.<\/p>\n\n\n

Det er netop derfor, vi m\u00e5 vende langsomt tilbage til os selv, til vores r\u00f8dder, for at forts\u00e6tte med at genopbygge og passe p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n

Det er ikke s\u00e5 let at kede sig, fordi vi skal beslutte\/v\u00e6lge<\/em> at s\u00e6nke vores tempo og reducere vores aktiviteter i livet. Nogle gange er det meget sv\u00e6rt, fordi vi ikke vil eller simpelthen ikke kan reducere vores aktiviteter.<\/p>\n\n\n

Vi kan ogs\u00e5 v\u00e6re bange for at reducere vores aktiviteter, forpligtelser eller for at g\u00f8re ingenting, fordi vores samfund indirekte er bygget p\u00e5 succes. At g\u00f8re ingenting kan lyde socialt “svagt” og f\u00e5 os til at tro, at vi ikke l\u00e6ngere er attraktive. Vi har ogs\u00e5 nogle gange sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, hvad der sker i vores liv. Vi har brug for hj\u00e6lp og selvtillid, som vi langsomt opbygger med omhu og hvile.<\/p>\n\n\n

Noget, der kan hj\u00e6lpe efter en depression, er at starte i terapi. Som vi n\u00e6vner i (Link<\/em><\/a>), kan l\u00e6ger v\u00e6re en stor hj\u00e6lp, fordi de er en del af sundhedspersonalet og ikke er knyttet til vores vennekreds og familie.<\/p>\n\n\n

En person uden for vores vennekreds og familie er mere hj\u00e6lpsom, fordi denne person ikke har nogen f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tilknytning til situationen og derfor bedre kan give r\u00e5d i denne situation.<\/p>\n\n\n

(Det er vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dette. Vi anbefaler altid at v\u00e6lge en psykiater uden for vores n\u00e6re relationer eller familiekreds. Et familiemedlem kan hj\u00e6lpe dig med at finde en psykiater, men psykiateren b\u00f8r aldrig have set eller hjulpet et familiemedlem, for at undg\u00e5 fejlagtig vejledning. Det b\u00f8r v\u00e6re en person uden for familien.)<\/p>\n\n\n

At kede sig er et \u00f8jeblik, hvor vi m\u00e5 beslutte at blive alene og ikke lave noget. N\u00e5r vi er deprimerede, er vi generelt bange for at sige nej til invitationer, ogs\u00e5 kaldet “socialt pres”.<\/p>\n\n\n

Relationer og venlighed er meget vigtige for mennesker. Vi siger nogle gange, at mennesker har brug for<\/em> socialt samv\u00e6r; det er noget, der er skrevet i vores gener; vi kan ikke leve uden det. Hvis vi fjerner det sociale samv\u00e6r fra en person, kan vedkommende blive fuldst\u00e6ndig gal.<\/p>\n\n\n

Tv\u00e6rtimod er den ber\u00f8mte forfatter Jean-Paul Sartre kendt for at have sagt, at “helvede er andre mennesker”, hvilket ogs\u00e5 betyder, at socialisering kan \u00f8del\u00e6gge os. Det er et “mellemrum”.<\/p>\n\n\n

Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 nogle gange: “Din frihed slutter, hvor min begynder.” Det var den franske forfatter Camus, der oversatte det s\u00e5dan. Vi kan sammenligne relationer med en slags “dans”, hvor vi fors\u00f8ger at finde en balance mellem frihed, h\u00f8flighed, respekt mellem mennesker og os selv.<\/p>\n\n\n

Juliette Gr\u00e9co sagde i Abd Al Maliks sang (Rom\u00e9o et Juliette<\/em>): “Notre besoin d’amour complique”<\/em>; “Vores behov for k\u00e6rlighed g\u00f8r tingene komplicerede.”<\/p>\n\n\n

At v\u00e6re alene hj\u00e6lper os med at tr\u00e6de ned fra vores eget personlige “imperium”. (Youn Sun Nah n\u00e6vner “Empire of Dirt” i sangen Hurt<\/em>, der oprindeligt er skrevet af Johnny Cash.) Vi t\u00e6nker over, hvad vi \u00f8nsker, hvem vi tror, vi er, og reflekterer ogs\u00e5 over vores fortid og historie. Det er en slags refleksion over alt, hvad der er sket i vores liv.<\/p>\n\n\n

Men at v\u00e6re alene kan ogs\u00e5 f\u00e5 vores ego til at vokse, og det er det vanskelige ved det. N\u00e5r vi er alene, t\u00e6nker vi nogle gange for meget og grubler for meget. Det er det, der indirekte f\u00e5r vores ego til at vokse. Jo mere vi t\u00e6nker, jo st\u00f8rre er risikoen for, at vores ego vokser hurtigt. Det betyder sandsynligvis, at jo mere afslappede vi er, jo mindre vokser vores ego. At v\u00e6re afslappet mindsker nok ikke egoet, men det hj\u00e6lper i det mindste med at undg\u00e5, at det bliver for stort.<\/p>\n\n\n

Christophe Andr\u00e9 n\u00e6vner, at det at v\u00e6re taknemmelig over for alle hj\u00e6lper med at reducere vores eget ego. Mennesker har brug for ego for at leve; vi kan ikke leve uden det; men n\u00e5r vores personlige ego bliver for stort, er det i det \u00f8jeblik, det skaber problemer for os selv og andre.<\/p>\n\n\n

Vi skal bare v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 det og fors\u00f8ge at passe p\u00e5 os selv. Hvad ang\u00e5r at s\u00e6nke vores ego, er det generelt sv\u00e6rt at g\u00f8re noget med det samme. L\u00e6ger er altid hj\u00e6lpsomme med at st\u00f8tte os i at arbejde hen imod dette m\u00e5l.<\/p>\n\n\n

Christophe Andr\u00e9 foresl\u00e5r “Meditation” p\u00e5 fransk (Mindfulness<\/em> p\u00e5 engelsk) som en m\u00e5de at hj\u00e6lpe med at helbrede depression. Han har skrevet mange b\u00f8ger om dette emne, og sammen med to andre venner besluttede han at skrive en meget vigtig bog i denne retning.<\/p>\n\n\n\n\n

“Matthieu Ricard, Christophe Andre, Alexandre Jolien.”<\/em><\/strong>
“P\u00e5 jagt efter visdom: En munk, en filosof og en psykiater om det, der betyder mest<\/strong>“<\/em><\/p>\n\n\n

Det er altid kompleksiteten omkring “venskab<\/strong>” og “ensomhed<\/strong>“. Begge dele kan medf\u00f8re gode og d\u00e5rlige ting.<\/p>\n\n\n

Det er en balance mellem at hj\u00e6lpe vores personlige ego, finde os selv og omg\u00e5s andre.
Vi skal finde os selv for at l\u00e6re mere om, hvem vi er, og hvad vi vil, og samtidig forts\u00e6tte med at omg\u00e5s andre og v\u00e6re taknemmelige over for alle.<\/p>\n\n\n

En balance, der er endnu sv\u00e6rere at opretholde, hvis vi ikke lever et sundt liv eller ikke har tid til os selv. Nogle gange er vi n\u00f8dt til at vende tilbage til vores eget “indre centrum” for at finde os selv igen.<\/p>\n\n\n

Youn Sun Nah – Hurt :<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n